Mød eksperterne

Vibeke Lunding-Gregersen

Vibeke Lunding-Gregersen er autoriseret og specialistgodkendt psykolog, autoriseret arbejdsmiljørådgiver samt indehaver og administrerende direktør i Mindwork. Vibeke er efterspurgt foredragsholder og medforfatter til bøgerne ”Hjernen på overarbejde – derfor er compassion vores vej til bæredygtigt liv og samfund”(2018) og ”Kort og Godt om Compassion”(2019). Endvidere er Vibeke vært på den populære podcast Hjernen på overarbejde og den kommende podcast Lederhjerne.

I sit arbejde som psykolog arbejder Vibeke primært med mental bæredygtighed gennem personlig lederudvikling og arbejdsmiljørådgivning for herigennem at skabe gode sunde arbejdsliv for både ledere og medarbejdere på danske arbejdspladser.

Holder nedenstående to foredrag på Foredragsdagen Ledelse 11. marts 2021

Hjernen på overarbejde

Med udgangspunkt i den storsælgende bog ”Hjernen på overarbejde – derfor er compassion vores vej til et bæredygtigt liv og samfund” præsenterer Vibeke Lunding-Gregersen årsagerne til og konsekvenserne af ubalance i menneskehjernen.

I foredraget stilles der spørgsmål til, om den måde vi sammen har indrettet vores moderne samfund og (arbejds)liv på er holdbar? Om vi er nået dertil, hvor den menneskelige hjerne ikke længere kan følge med? Om vi kan blive ved med ukritisk at optimere, udvikle og forandre? Alt sammen uden at tage hensyn til den vigtigste ressource vi har: Menneskehjernen!

Vibeke beskriver med udgangspunkt i videnskabelige data, hvordan compassion er en unik menneskelig egenskab og evolutionær vinderstrategi, der giver os en naturlig vej til at skabe trivsel og bæredygtig performance. Både privat og professionelt.

Afslutningsvis præsenteres deltagerne for enkelte strategier til at give hjernen bedre arbejdsbetingelser. Sammen og hver for sig.

Deltagerne vil bl.a. få svar på:

  • Hvordan viden om menneskehjernen har betydning for dit (arbejds)liv
  • Hvilken adfærd der kendetegner en hjerne i ubalance
  • Hvad compassion er og betydningen af compassion for vores trivsel og balance
  • Hvilke strategier der kan give hjernen bedre arbejdsbetingelser

Lederhjerne – lad ikke magten tage magten fra dig

I forlængelse af foredraget Hjerne på overarbejde dykker Vibeke Lunding-Gregersen ned i hjerneforskningen og menneskets natur for herigennem at give væsentlige perspektiver på magt og lederskab.

I det moderne samfund bliver hverdagen for mange ledere fyldt af kortsigtede resultater på den ene side, og frygten for stilstand på den anden. Dermed glemmer vi at tage hensyn til vores fælles menneskelige vilkår. Konsekvenserne for mange er, at vi trods store ambitioner og højt engagement både mistrives og underpræsterer.

En vej til bæredygtig ledelse, bedre resultater og ikke mindst gode sunde liv for både ledere og medarbejdere går gennem skabelse af mere menneskelige rammer for tilværelsen og dermed gennem menneskets særlige evne til compassion.

Deltagerne vil bl.a. få indsigt i:

  • hvordan viden om menneskehjernen har betydning for dit lederskab
  • hvad magt gør ved din hjerne og betydning af dette for ledelse
  • betydningen af compassion i ledelse og for både trivsel og performance
Vibeke Lunding-Gregersen
No data was found

Mød eksperterne

På fageksperter.dk kan udvælge dig præcis dé foredrag fra præcis dé eksperter, som du synes er relevante.

Du får inspirerende og aktuelle videoer med indholdsrige og relevante lektioner leveret til din skærm af kendte danske eksperter.

Bliv medlem og få adgang til alle videoer idag!