COVID-19 pandemien har tydeligt demonstreret at den offentlige sektor ikke bare står overfor simple og komplekse problemer, men også rammes af turbulente problemer, der er ukendte, overraskende, uforudsigelige og foranderlige. Andre eksempler på sådanne problemer er klimaproblemer, store flygtninge bølger, finanskriser mv.
Turbulente problemer kan ikke løses ved hjælp af standardløsninger, der står parat, når krisen rammer os. Der er i stedet brug for robuste løsninger, som er kendetegner ved, at de er kreative, eksperimentelle, foreløbige, tilpasningsduelige og kan udvikles i nye retninger.
Oplægget beskriver og eksemplificerer en række robuste styringsstrategier, viser hvorfor robuste løsninger skal samskabes og drager konsekvenserne af nye ideer om robuste svar på turbulens for styring og ledelse i den offentlige sektor.
Foredraget giver bl.a. svar på følgende spørgsmål:
• Hvad er turbulente problemer?
• Hvad er robuste styringsstrategier, og hvordan kan de afhjælpe turbulente problemer?
• Hvorfor skal robuste løsninger samskabes – og hvordan gør vi det i praksis?
Foredraget er oprindeligt afholdt på Ledelseskonferencen Efterfølgende har vi indgået en aftale med Danske Fagkonferencer og Jacob Torfing om at udgive det her på fageksperter.dk
37 min