Foredrag

Inddragelse af børn og unge – hvorfor og hvordan?

Father with small son working outdoors in garden, sustainable lifestyle concept.
Foredrag af
Hanne Warming

Inddragelse af børn og unge – hvorfor og hvordan?

Hanne Warming

FAGOMRÅDE: Børn, Alle emner

I dette foredrag introducerer jeg til et af mine ’hjertebørn’; nemlig inddragelse af børn og unges perspektiver som afgørende for kvaliteten af det pædagogiske og sociale arbejde.

Jeg kommer derudover ind på, hvordan vores børnesyn indvirker på vores samarbejde og inddragelsespraksis, og præsenterer Roger Harts Deltagelsesstige som refleksionsredskab, samt udfordringer og dilemmaer knyttet til inddragelse.

Afslutningsvis skitserer jeg, hvordan man helt konkret kan gribe arbejdet med inddragelsen an.

Foredraget er karakteriseret ved at give en overordnet og generel introduktion, fremfor at gå i dybden med f.eks. børnesyn, metoder, en særlig gruppe af børn eller unge eller inddragelse i en bestemt kontekst, som jeg ellers ofte gør, når jeg er ude at holde oplæg eller facilitere fagprofessionel udvikling.

Foredraget kan bruges af den faglige ledelse som afsæt for refleksioner, beslutning og planlægning af, om og hvordan man vil sætte ind i forhold til arbejdet med inddragelse af børns og unges perspektiver, såvel som et afsæt for præsentation heraf for politikere, bestyrelser og lignende. Ligeledes kan det bruges som ’startskud’, når en institution eller personalegruppe skal i gang med/videreudvikle deres inddragelsespraksis.

44 min

Filer til download
Group 8Created with Sketch.

Kun for medlemmer

Køb abonnement eller pay per view og få adgang
til at downloade præsentationen

Mød eksperterne

Hanne Warming

Hanne Warming er sociolog og professor ved Roskilde Universitet, hvor hun forsker i socialt og pædagogisk arbejde med børn og unge.

Hun har blandt andet har skrevet bøgerne ”Børneperspektiver – børn som ligeværdige medspillere i socialt og pædagogiske arbejde”, ”Barnet mellem to familier”, ”Har andre plejebørn det som mig”, ”Tillid i socialt og pædagogisk arbejde med børn og unge” samt ”Det dobbelte blik”.

Hanne Warming er desuden tidligere medlem af Børnerådet, og har deltaget som ekspert i forskellige rådgivende organer for EU, styrelser, kommuner, frivillige og private organisationer på børn- og ungeområdet, og har siddet i en række bestyrelser, f.eks. Børns Vilkår, Danner og DAV, og pt. Joannahuset – et krisecenter for børn og unge.

Hanne Warmings forskning foregår ofte i et tæt samarbejde med praksisfeltet, ligesom hun gerne holder foredrag og faciliterer fagprofessionel udvikling, f.eks. relateret til børnesyn og børneperspektiv, inddragelse af børn og unge, dannelse, tillid og anerkendelse, samt det dobbelte blik (se www.saerlig.ruc.dk). Det er netop i det tætte samspil med praksisfeltet, at hendes forskning inspireres, får mening, retning og betydning. Det er derfor også deltagernes erfaringer, reaktioner og indspil, der giver foredrag og undervisning liv og dybere kvalitet. Det betyder dog ikke, at online foredrag ikke kan noget – de kan bare noget andet.
Hanne Warming

Foredrag

Alle Foredrag af Hanne Warming

Bliv medlem og få adgang til alle videoer idag!