Der er en tilbøjelighed til, at udsatte børn og unge lyver mere end andre børn. Det er der mange grunde til – det handler om ubearbejdede traumer, lavt selvværd, forsøg på at passe ind socialt og i langt de færreste tilfælde om det man måske i første omgang tænker, nemlig at løgnene handler om at opnå noget.
Når vi udsættes for løgne, er der en tendens til at reagere med vrede, afvisning og i nogle tilfælde selv at opleve skam, fordi man troede på løgnen. Desuden vil vi intuitivt have behov for at lukke vores sind for den, der lyver for os.
De børn og unge der lyver, har i høj grad behov for at blive mødt af mennesker der har deres sind på sind på sinde og derfor er det ulykkeligt at løgnene kommer til at betyde, at folk omkring dem intuitivt reagerer med at holde op med at være nysgerrige og åbne i forhold til dem.
På videokurset vil Janne Østergaard Hagelquist med udgangsbog i bogen ”Mentalisering i pædagogik og terapi” beskrive hvorfor børn og unge lyver og hvordan man kan fastholde nysgerrigheden og omsorgen for dem, samtidig med at man støtter dem til at udvikle andre mestringsstrategier end at lyve. Først vil der først være en gennemgang af de fire mest almindelige former for løgne. Derefter vil der være en forklaring på hvorfor børn og unge lyver. Janne Østergaard Hagelquist vil her også komme ind på de almindelige udviklingsmæssige løgne, som man ser hos de fleste børn. Afslutningsvis vil hun tilbyde en række ideer til, hvordan man kan håndtere løgne i det daglige arbejde med børn og unge.
63 min