Ledelse baseret på relationer er evnen til at skabe rammerne og nå målene, men også at fange medarbejdernes opmærksomhed, så der skabes en fælles mening og retning og ikke mindst, at sikre sig en personlig relation der bygger på gensidighed og respekt. Ledelse baseret på relationer er afgørende for, hvordan din virksomhed eller din organisation løfter opgaven.
I oplægget fortæller Jesper Gregersen, hvordan det er dig som leder, der har et ansvar for at sætte rammen og hvordan du kan arbejde med at afklare kerneopgaven eller det fælles fokus for opmærksomhed i organisationen. Endelig uddyber Jesper Gregersen, hvordan du kan arbejde med den relationelle kompleksitet og skabe gode ordentlige respektfulde relationer på din arbejdsplads. Alle disse tre elementer skal hænge sammen for at arbejdspladsen præsterer bedst muligt.
Ledelse baseret på relationer handler om, hvordan du kobler dig til andre mennesker som leder. Hvordan får du øje på, hvad deres dagsorden er og hvordan justerer du dig selv i forhold til den dagsorden, som dine medarbejdere har?
Ledelse baseret på relationer trækker blandt andet på egenskaber fra ICDP, ledelsesteori, positiv psykologi, kompleksitetsteori og udviklingspsykologiske tendenser. Det handler grundlæggende om, hvordan vi får skabt sensitivering, hvor vi bliver mere opmærksomme på, hvad der sker i relationerne mellem os.
29 min