Alexandra Krautwald er en rutineret strategi og -beslutningsrådgiver, forfatter og ledelsesskribent. Alexandra er blevet nomineret til årets managementkonsulent hele to gange, og har skrevet mere end 200 blogindlæg for Dagbladet Børsen. Og så er hun forfatter til tre ledelsesbøger, udgivet i årene 2013, 2015 samt 2018. Den ene af bøgerne blev en bestseller på blot fem måneder.
Alexandra har afholdt i nærheden af 250 foredrag i sin karriere, hvis løbebane har bevæget sig over både økonomiske, psykologiske, strategiske og naturvidenskabelige uddannelser, temaer og interesseområder.
Man kan finde aftryk efter Alexandra Krautwald i mange dagblade, sociale medier og podcasts, hvor hun ofte inviteres til at dele ud af sin viden om livet og ledelse i det moderne arbejdsliv.
Alexandra har stiftet, drevet og solgt to virksomheder, og står i dag i spidsen for konsulentvirksomheden Composing.
Særligt er Alexandra kendt for sin specielle evne til at skære kompliceret og højtravende akademisk materiale ned til direkte, uindpakkede og let fordøjelige budskaber.