Foredraget kan bruges af den faglige ledelse som afsæt for refleksioner, beslutning og planlægning af, om og hvordan man vil sætte ind i forhold til arbejdet med inddragelse af børns og unges perspektiver, såvel som et afsæt for præsentation heraf for politikere, bestyrelser og lignende. Ligeledes kan det bruges som ’startskud’, når en institution eller personalegruppe skal i gang med/videreudvikle deres inddragelsespraksis.
Inddragelse af børn og unges perspektiver som afgørende for kvaliteten af det pædagogiske og sociale arbejde, er et af Hanne Warmings hjertebørn. I dette videoforedrag introducerer Hanne Warming begrebet og kommer derudover ind på, hvordan vores børnesyn indvirker på vores samarbejde og inddragelsespraksis, og præsenterer Roger Harts Deltagelsesstige som refleksionsredskab, samt udfordringer og dilemmaer knyttet til inddragelse.
Se Hanne Warmings foredrag om inddragelse af børn og unge her
Hanne Warmings egen introduktion til foredraget på ét minut:
Hanne Warming er sociolog og professor ved Roskilde Universitet, hvor hun forsker i socialt og pædagogisk arbejde med børn og unge. Hun har blandt andet har skrevet bøgerne ”Børneperspektiver – børn som ligeværdige medspillere i socialt og pædagogiske arbejde”, ”Barnet mellem to familier”, ”Har andre plejebørn det som mig”, ”Tillid i socialt og pædagogisk arbejde med børn og unge” samt ”Det dobbelte blik”.
Hun er desuden tidligere medlem af Børnerådet, og har deltaget som ekspert i forskellige rådgivende organer for EU, styrelser, kommuner, frivillige og private organisationer på børn- og unge rådet, og har siddet i en række bestyrelser, f.eks. Børns Vilkår, Danner og DAV, og pt. Joannahuset – et krisecenter for børn og unge.
Klik her og se alle foredrag med Hanne Warming
Fageksperter.dk er Danmarks nye vidensportal, hvor rutinerede eksperter, foredragsholdere og forfattere indenfor mange videnstunge emner som Ledelse og Børn deler professionelt producerede læringsvideoer. Kurserne kan købes enkeltvis eller man kan tegne et abonnement og få adgang til alt nuværende og kommende indhold på siden. Akkurat som på streamingtjenester som Netflix og HBO – bare med danske eksperters viden til privat eller professionelt brug.
Bliv medlem og få adgang til ny viden og inspiration helt ned til 279 kr. allerede i dag! Klik her og meld dig til.